Nu hvor efteråret nærmer sig med hastige skridt tager vi chancen og kører endnu en tur omkring Roskilde fjord og op i Hornsherred. Denne gang bare omvendt så vi ser det bagfra.
Lad os derfor mødes kl. 17:30 på Frederiksborgvej i Værløse nord for Kollekolle Hotel.
55.780943,12.403787 på Google Maps:
VI besøger på slutningen af turen et spisested ved Kronprins Frederiks Bro. FÆRGELUNDENS MOTEL & KURSUSCENTER, hvor der severes Oksefilet med garniture AD LIB. til kr. 145,00. Vi vil ankomme ved 20 tiden og dem der ikke kører med har her en chance for at falde ind i selskabet og hygge sammen med os andre.
Skovnæsvej 2
3630 Jægerspris på Google Maps:
Planlæg efter at vi kører 100+ km. så sørg for at der er benzin, olie og vand på bilen inden starten.
Vi gør opmærksom på, at du på turen ALTID skal afpasse tempoet efter forholdene, samt at du kan se bilen der kører bagved. Så kan han se, når du drejer (sidste mand er dog fritaget for denne regel). Derved undgår vi at stoppe og lede efter nogen, der gættede forkert . Dog skal man også kunne holde en jævn og god fart så toget ikke går helt i stå .
Tilmelding foretages her senest den 10 august. kl. 12.00 ! TILMELD
Vel mødt!
/Leo + Kim