Lotus Elise S1 Cobra 6422 alarm programmering

Tekniske forklaringer, illustrationer m.m. vedr. Lotus.

Lotus Elise S1 Cobra 6422 alarm programmering

Indlægaf elansprintman skrevet 23. sep 2024, 21:58

Lotus Elise S1 blev af forsikringsselskaberne i UK krævet forsynet med en stor alarm for at ville forsikre bilen. De mente, at bilen uden en stor alarm var for nem og indbydende at stjæle.
Derfor blev Elise S1 ab fabrik ret hurtigt forsynet med en Cobra 6422 alarm. Cobra 6422 er selvarmerende (for de glemsomme), har mikrobølgesensor til kabinen, blokering af starter og elektrisk benzinpumpe, kontakter på for- og bagklap og førerdør og en manipulationssikker øredøvende sirene med indbygget strømforsyning.

Alarmen kan slås til og fra på kort afstand med radiotransmitter, også kendt som en bip-bipper eller i UK en "fob". Og desuden kunne den slås til og fra med "touch keys", som man skulle røre en "receptacle" på ratstammen med. Man brugte ikke touch keys i det daglige, men de var nødvendige at have, hvis man havde slidt sine bip-bippere op og nye skulle parres med alarmen. Touch key'ene var nødvendige for at bringe alarmen i programmering mode, så nye bip-bippere kunne matches.

Meget ofte, når bilerne skiftede ejere, var touch key'ene blevet væk eller man fik dem ikke med.
Så var man som ny ejer hen ad vejen på den, for så kunne alarmen ikke bringes i programming mode.
Nye touch keys kunne programmeres til alarmen hvis man havde adgang til en såkaldt Win Jolly Programmer, som blev sluttet til alarmens programmering port med et kabel til et seks bens stik under et lille dæksel på styreenheden.
Men det var som nævnt kun muligt at bringe alarmen i programming mode, hvis man kunne slå alarmen fra.
Var alle touch keys og bip-bipperne uvirksomme eller væk, var alarmen derfor ubrugelig, eller på godt programmeringsdansk "bricked" - lige så anvendelig som en mursten.

Mange i den uheldige situation fjernede i frustration alarmen eller bypassede den - men så var bilen desværre heller ikke længere beskyttet.

Disse mange begrænsninger er nu fortid!

Ved samarbejde med et programmeringsgeni i UK, som havde de samme kvaler med sin S1 alarm og havde opsnuset, at jeg havde en Win Jolly Programmer, lykkedes det sammen med ham at reverse engineere Win Jollyen og desuden gøre det muligt at genoplive styreenheder, som var helt uden touch keys.

Interesserede kan læse tråden på Seloc her:
https://forums.seloc.org/viewthread.php?tid=500052

Og her er der en lille video, som viser grejet, som gør programmering i alle henseender af den gode gamle Cobra 6422 alarm mulig.
https://www.youtube.com/watch?v=9nDB2Z2Cb6c

Så hvis nogen i klubben ønsker deres Lotus Elise S1 med Cobra 6422 alarm kodet med nye touch keys, nye bip-bippere eller med en ny immobiliser, kan jeg nu tilbyde at hjælpe.

Victor
Brugeravatar
elansprintman
Aktiv bruger
Aktiv bruger
 
Indlæg: 44
Tilmeldt: 8. maj 2009, 19:56
Geografisk sted: Gentofte
Medlemsnummer: 129

Re: Lotus Elise S1 Cobra 6422 alarm programmering

Indlægaf TheRealStig skrevet 24. sep 2024, 21:47

Super god information. Jeg hører selv til dem med en S1 uden touch key. Godt at vide fremover.
Brugeravatar
TheRealStig
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 480
Tilmeldt: 30. maj 2007, 23:03
Geografisk sted: Saunte
Medlemsnummer: 574


Tilbage til Teknik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 24 gæster

cron