Nå, her kommer en lille tilbagemelding på arrangementet.
Jeg mødtes med Gert i hans Esprit, så sammen kørte 2 Esprit'er til banen, hvor vi blev vinket ind, kvit og frit. Vi kørte laaaangsomt rundt på banen, og blev vinket ind til en i den grad glimrende plads i gruset oppe foran restauranten, så vi var fri for støv og direkte sol.
Bilerne blev lynpudset, skilte med diverse oplysninger sat i forruderne, og resten af dagen kunne vi blot være vidner til en sand stime af interesserede mennesker, som beundrede Englands bedste.
Søren Sögreni dukkede heldigvis også op i sin Esprit. Så var vi tre
Det er jo meget sjovt, når man ellers er vidne til, at Ferrari, Lamborghini, maserati, jaguar, detomaso og andre trækker publikummer, at man i dén grad har fået øjnene op for Colin Chapmans automobile sportsvogns anstrengelser.
Der var mange spørgsmål fra tilskuerne, og selv havde vi en del til andre udstillere.
Vejret var fantastisk, drinks'ene kolde, pigerne smukke, og efter 4 timers tid, gik turen hjemad, med bulder fra orgelpiperne, og med behørig "overvågning" af en flok tilskuere
Alt i alt en rigtig god dag, kostede ikke en krone, og var tid vel brugt, både for vores egen skyld, men også for det stolte Lotus mærke, som får alt for lidt opmærksomhed herhjemme.
Hvis vejret er godt på dagen, er det absolut et arrangement, som kan anbefales. Der er altid meget spændende at se på og interessante mennesker at tale med, som f.eks. forfatteren til bogen om Volvo P1800 sportsvognene, som vi fik en sludder med, og naturligvis købte jeg hans bog om den lækre bil
Vi ses til næste år, hvis sol og vind står rigtigt.
Jacques, Gert og Søren.