Vores special tur i juli blev ikke rigtigt til noget "SPECIAL" på grund af maskinhaveri, men vi må have det tilgode til en anden gang. VI sluttede da heldigvis turen med en hyggelig spisning på Ganløse Kro, hvor vi fik stegt flæsk og persillesovs ad libitum.
Lad os derfor mødes kl. 17:30 på Frederiksborgvej i Værløse nord for Kollekolle Hotel.
55.780943,12.403787 på Google Maps:
Efter en udvalgt tur i et forhåbentlig lunt sommervejr, har Erik Lind Jacobsen (ErikLJ) indvilliget i at være vært og vil stå for bespisningen sammen med sin søde kone Kristine. Vi påregner at være der kl. 20 og ser frem til en hyggelig aften i haven.
Ibstrupvej 34A, 2820 Gentofte. på Google Maps:
Planlæg efter at vi kører 100+ km. så sørg for at der er benzin, olie og vand på bilen inden starten.
Vi gør opmærksom på, at du på turen ALTID skal afpasse tempoet efter forholdene, samt at du kan se bilen der kører bagved. Så kan han se, når du drejer (sidste mand er dog fritaget for denne regel). Derved undgår vi at stoppe og lede efter nogen, der gættede forkert . Dog skal man også kunne holde en jævn og god fart så toget ikke går helt i stå .
Tilmelding foretages her senest den 14 august. kl. 12.00 ! TILMELD
Vel mødt!
/Kim