2014-10-25 Saml ind til KnækCancer og tur

Indlæg i dette forum vises på klubbens kalender. Du er velkommen til at reklamere for et arrangement, såfremt du mener det har interesse for klubmedlemmerne. Husk at angive dato/tidspunkt.

2014-10-25 Saml ind til KnækCancer og tur

Indlægaf Kalmar skrevet 28. sep 2014, 23:58

Herunder en invitation og opfordring fra Morgan Klubben til at være med i deres KnækCancer indsamling den 25 Oktober.
(fra samarbejde på tværs mellem engelske mærkeklubber)

Mvh. Lars




Datoen er Lørdag d. 25. oktober, og er et led i det landsdækkende KnækCancer arrangement.

Målet er, at der arrangeres "lokale ture" .. det være sig Fyn, Kolding området, Århus, Aalborg eller hvor der nu er én ildsjæl der har energien til at "køre forrest" - denne ildsjæl kan komme fra Morgan Club Denmark, eller fra én af Jeres klubber - hvis interesse henvendt Jer til mig eller Annette.

Alle engelske biler er velkomne - i min optik også andre klassikere :-)

Lige nu er kun Sjælland på plads, der mødes vi i Roskilde (på havnen) kl. 10.00 og kører omkring Frederiksborg til Københavns Rådhusplads. Her har vi fået lov til at holde på selve Rådhuspladsen i en stund.

Deltagergebyret er 200kr. pr. bil, der går til KnækCancer indsamlingen, dvs. at fortæring er for egen regning; sidste år havde vi selv "en klemme" og en kande termokaffe med - indbetaling sker til Morgan Club Denmark der får status af "officiel indsamler" til dette arrangement - reg.nr. 1551 konto nr. 3300153 - mærk indbetaling KnækCancer

Håber I støtter op omkring dette arrangement ved at annoncere på Web-side, nyhedsmail, etc. - I er velkomne til at linke til arrangementet på vores hjemmeside:: http://www.morgan-club.dk/da-DK/Klubben ... versigt/Knæk-Cancer.aspx

Er vi mange nok, vil vi prøve at få lidt mediedækning fra KnækCancer dækningen.

Spørgsmål - kontakt blot mig 40438125 eller morganweb.dk (snabel a) gmail.com eller Annette, Mobil 60923100 eller Pastisnam (snabel a) yahoo.dk

God week-end herfra

Henrik Kusk
Sidst rettet af Kalmar 23. okt 2014, 21:23, rettet i alt 2 gange.
Lars Kalmar
Brugeravatar
Kalmar
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 237
Tilmeldt: 24. jan 2006, 00:04
Geografisk sted: Stenløse
Medlemsnummer: 466

Re: 2014-10-24 Saml ind til KnækCancer og tur

Indlægaf hk_elise skrevet 23. okt 2014, 18:12

Hej Lotus folk
Lige en reminder på dette arrangement - det ER en god sag at støtte.
Lige nu ved jeg at vi bliver min. 10 biler fra Roskilde, Århusturen er "en god del tyndere".. men hvorfor ikke køre med :-)
Jeg kører nok i Morgan'en i stedet for Elisen, tilmelding-betaling etc. kan i bedst læse i vedhæftede:

Sjælland - opdatering 13. oktober 2014:
Som tidligere beskrevet har Annette Nielsen taget initiativet, og beskrivelsen (som jeg har sakset på KnækCancers hjemmeside) er som følger:

Klassiske biler kører en støttetur til fordel for Knæk Cancer og beløbet går til Knæk Cancer. Turen starter ved Vikingeskibshavnen i Roskilde kl.10.00 rundt om Arresø til Fredensborg Slot ad Strandvejen gennem Nyhavn til Københavns Rådhus hvor man kan se de flotte biler fra. ca. kl. 14.00
Undervejs indtages den medbragte Termokandekaffe og "klemmerne".
Mht. tilmelding har jeg netop været inde og tilmelde mig/betale på via flg. link:
https://cancer.tv2.dk/profil/klassiske- ... r-deltager
.. hvor I går ind på det midterste felt "Betal med betalingskort" .. retter beløbet til 200kr. og under "Kommentar til din støtte" skriver "deltager i Klassiske biler arrangement Roskilde (eller Århus)".
... og så resten "lige efter bogen" og du skal blot "svinge Dan-kortet" :-)

Vi mødes i Roskilde på havnen kl. 10.00.., og så tager Annette og Michael over :-)

Annette, Mobil 60923100 eller Pastisnam@yahoo.dk

Jylland (Århus) - opdatering - 13. oktober 2014:
Dagens program
Vi mødes kl. 10.00 på parkeringspladsen v/Brabrand Sø/Årslev Engsø (Byleddet)
Turen går herefter gennem det efterårsprydede landskab ad små veje fra Brabrand via Pinds mølle til Ry og Gl. Ry og videre til Klostermølle, hvor vi indtager vores eget medbragte kaffe/frokost.
Ved Klostermølle parkeringsplads er der en stor bygning med borde og bænke. Der er også gode toiletfaciliteter.
Efter indtagelse af kaffe/madpakke går turen tilbage via Ry og Knud Sø.
Vi forventer at være tilbage i Brabrand ved 14. tiden.
Vi har valgt lidt ”genbrug” fra forårstræffet, da vi syntes at det skønne område omkring Silkeborg/Gudenåen er værd at gense i ”efterårsdragt”. Forhåbentligt er der stadig nogle blade på træerne.
Tilmelding: I tilmelder/betaler på samme måde som ved Roskilde-København arrangementet, følg blot denne vejledning:
Mht. tilmelding har jeg netop været inde og tilmelde mig/betale på via flg. link:
https://cancer.tv2.dk/profil/klassiske- ... r-deltager
.. hvor I går ind på det midterste felt "Betal med betalingskort" .. retter beløbet til 200kr. og under "Kommentar til din støtte" skriver "deltager i Klassiske biler arrangement Roskilde (eller Århus)".
... og så resten "lige efter bogen" og du skal blot "svinge Dan-kortet" :-)
Vejret må vi tage som det kommer. Vi håber selvfølgelig på solskin. Skulle der komme regn ved vi af erfaring at vandet selv finder ud ad en Morgan (og nok også enhver anden Engelsk Klassiker).
Hanne og Stig – 4034 7862 stig.kossmann@sol.dk

Lidt om Kloster Mølle:
Hvor Gudenåen løber ud i Mossø anlagde Benediktinermunke sandsynligvis Klostermølle samtidig med Voer Kloster omkring 1100-tallet. Munkene byggede en 1,3 kilometer lang dæmning, der leder vandet ind i en kanal med et passende fald til at drive et underfaldshjul. Efter reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, og i 1561 blev det revet ned. Kornmøllen eksisterede fortsat, men blev ombygget flere gange. I 1839 havde møllen fire kværne og stamper til valkning af vadmel og klæde. Mølleværket blev trukket af to underfaldshjul. I 1872 blev møllen udvidet med træsliberi og kaldt "Træmassefabrikken Klostermølle".
Grundlagt: ca. 1100 Produktionen indstillet: 1974 Naturskole indrettet: 1975 Møllehuset færdigrestaureret: 1991

Vi ses d. 25. oktober

Henrik Kusk
Brugeravatar
hk_elise
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 25. nov 2013, 20:22
Medlemsnummer: 665

DET ER LØRDAG 25. 10. Saml ind til KnækCancer tur

Indlægaf hk_elise skrevet 23. okt 2014, 18:30

Hej Igen
Så netop, at der er fejl i den oprindelige overskrift, det er naturligvis LØRDAG d. 25. oktober :-)

Henrik Kusk
Brugeravatar
hk_elise
Ny bruger
Ny bruger
 
Indlæg: 18
Tilmeldt: 25. nov 2013, 20:22
Medlemsnummer: 665

Re: 2014-10-25 Saml ind til KnækCancer og tur

Indlægaf Kalmar skrevet 23. okt 2014, 21:24

Tak Henrik! Ja, det er lørdag den 25. Jeg har nu rettet det jeg kan rette, heriblandt den øverste overskrift.

Mvh. Lars
Brugeravatar
Kalmar
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 237
Tilmeldt: 24. jan 2006, 00:04
Geografisk sted: Stenløse
Medlemsnummer: 466


Tilbage til Kalender

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 42 gæster

cron