Efter opfordring her en beskrivelse af montering af LED lys på en Elise S1.
Der er pt. ingen godkendte løsninger, så det er ikke sikkert, SYN lader den slippe igennem.
Der findes mange LED H4-varianter og i mange prislejer. Philips LED regnes for den bedste - men er også den dyreste. Nogle reklamerer med Philips LED, men det er altså kun dioden.
På youtube kan man finde mange test af forskellige pærer - nogle er dog allerede forældede.
1. Lyskilden er så tæt på midten som muligt, og lysfladen så kompakt som muligt. Det giver en skarpere overgang på det fokuserede lys.
2. Ventileret køling kræver ekstra strømtilførsel og byggelængden er problematisk. Måske kan man klare den med en dybere gummimanchet i inderskærmen.
3. Der findes efterhånden en del med passiv køling (blomst). Der er ingen pladsproblemer.
4. Stikforbindelsen skal være en god kvalitet og vandtæt.
Jeg har monteret LED med blomst.Den blev købt på eBay.co.uk.
Det er plug and play, og kræver ingen ombygning. Lyset skal justeres i højden efterfølgende.