Weber tomgangsjustering for dummies

Tekniske forklaringer, illustrationer m.m. vedr. Lotus.

Weber tomgangsjustering for dummies

Indlægaf Stig_Mogensen skrevet 14. jun 2016, 22:11

Det er lykkedes mig at forstå at justere tomgangen på mine Weber DCOE karburatorer, og derfor har jeg lavet denne trin for trin vejledning med illustration i farver.

Du skal bruge en skruetrækker, og et flowmeter.

1) Afmonter luftfiltrene. Man skal kunne komme til hornene med flowmeteret.

2) Start motoren, og kør den varm.

3) Med motoren i tomgang, sættes flowmeteret i horn nr 1 og så i nr 2. De 2 værdier skulle gerne være ens.

4) Med motoren i tomgang, sættes flowmeteret i horn nr 3 og så i nr 4. De 2 værdier skulle gerne være ens.

5) Er nr 1 og 2 anderledes end 3 og 4, skrues balanceskruen(markeret med blå) i retning af den karburator der suger mindst. Når alle 4 suger ens er vi færdige med flowmeteret, og stod det helt skævt, har du allerede nu en mere jævn tomgang.

6) Nu skal vi se på de skruer markeret med rødt. Det er blandingen til tomgang. Start med nr 1, og skru den en kvart omgang til højre. Stiger omdrejningerne, bliver du ved at skrue til højre i kvarte omdrejninger med 10 sekunders intervaller, indtil motoren falder i omdrejninger. Hvis motoren ved første skru til højre falder i omdrejninger, så skru en kvart omgang til venstre, og bliv ved i kvarte omdrejninger til venstre med 10 sekunders intervaller, indtil motoren igen falder i omdrejninger. Det du vil, er at alle 4 skruer står, så motoren går hurtigst.

7) Nu kigger vi på omdrejningstælleren, og vil justere de omdrejninger som motoren kører med i tomgang. Det er skruen bag brændstofslangen markeret med grøn. På min motor er den superfølsom, så juster med få grader indtil din motor kører stabilt og med tilpas lave omdrejninger.

Tag igen dit flowmeter, og tjek lige alle 4 om de stadig suger ens. Gør de ikke, så start om fra trin 1.

Er din motors tomgang helt gal, er det ikke utænkeligt at du skal skrue ned for tomgangens omdrejninger(pkt nr 7) mens du er igang med punkt nr 6. Det både larmer og varmer, hvis den tror tomgang er 2500rpm.
WP_20140517_21_22_28_Pro.jpg
Weber DCOE med markeringer
Seven s3, '69
Brugeravatar
Stig_Mogensen
Hyppig bruger
Hyppig bruger
 
Indlæg: 131
Tilmeldt: 21. apr 2014, 13:44
Geografisk sted: 4350 Ugerløse
Medlemsnummer: 684

Re: Weber tomgangsjustering for dummies

Indlægaf jano skrevet 14. jun 2016, 23:25

Tak Stig,

Super god stil at tage sig tid til at dele hvad man har lært.
Jano
flyvemaskiner,,, med og uden vinger! ;-)
Brugeravatar
jano
Superbruger
Superbruger
 
Indlæg: 412
Tilmeldt: 20. jan 2006, 10:24
Geografisk sted: Bagsværd
Medlemsnummer: 430


Tilbage til Teknik

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen tilmeldte brugere og 17 gæster

cron