Som I måske har hørt og set i nyhedsmedierne, er Danmark genstand for en rigtig stor del af hackerangreb i disse dage. Således også Lotus klubbens hjemmeside.
Vi har i går haft besøg af en hacker, der oprettede sig som bruger på siden og oprettede et indlæg med en vedhæftet fil. En fil der, hvis den startes, laver forsiden om på hjemmesiden og får den til at pege på en (ja, rigtigt gættet) anden hjemmeside med forbandelser af Danmark.
Og det var jo lissom ikke os, der lavede de elendige tegninger, vel
Jeg har slettet brugeren og hans fil, som heldigvis ikke har nået at gøre skade. Samtidig har jeg slået vedhæftede filer fra, dvs. at I vil opleve flere indlæg med henvisning til en vedhæftet fil, men I vil ikke kunne se den. Det gælder både dokumenter og billeder.
Mens jeg undersøger, hvordan vi kan gardere os imod den slags angreb (og om vi i det hele taget er sårbare med vores nyeste opdaterede version af SW), vil jeg forsøge at få koblet vedhæftede filer delvist til igen, så vi i det mindste har læse-rettigheder til filerne. Evt. bliver det sådan, at kun administrator kan vedhæfte filer. Evt. er jeg også nødt til at begrænse adgangen til 'Fotoalbum'.
Der vil komme tilføjelser til dette emne, efterhånden som jeg bliver klogere...